Vend et påbud til noget positivtMange ser det som et lidt uvelkomment påbud, når de af kommunen bliver pålagt at lave tiltag til indeklimaforbedringer. Men hvorfor ikke vende det til noget nyttigt og positivt?
Af Helle Hartmann Nielsen
Nybyggeri er altid dejligt at gå til, fordi man har chancen for at planlægge rigtigt, fornuftigt og tidssvarende fra starten. Men også ved renoveringsopgaver kan man nå frem til ganske fordelagtige energirenoveringer med indeklima i fokus.
Lovgivning og regulativer– Man bør ikke se på de lidt sure og trælse sider ved et påbud fra arbejdstilsynet, men i stedet udnytte lejligheden til at sætte nogle tiltag i gang, som man vil få klare fordele ud af nu og fremover, siger Buster Nissen fra LinkNordic, direktør og ansvarlig for den daglige ledelse.
– I dag stilles der stadig skrappere krav til både indeklima og energirigtighed i byggeriet og ved renoveringer, og det kan kræve en del at leve op til lovgivning og regulativer. Dét vi arbejder med hos LinkNordic, er ventilation, og det foregår ud fra den nyeste teknologi og en overordnet helhedsbetragtning, hvor de mange faktorer, der ofte trækker i hver sin retning, afbalanceres.
– Når arbejdstilsynet går ind og stiller krav til indeklimaet, fx på mange danske skoler, bør det tages meget alvorligt. Men naturligvis er det også vigtigt at spare på energien. Her er vi en varm fortaler for den effektive, behovsstyrede styring af forbruget. Fremtidssikring og fremsynethed
- Det er et stort ansvar vi alle står med i dag, hvor vi skal sætte normen for ventilationsløsninger til skoler, institutioner og plejehjem nu og mange år frem. Ren luft er sund fornuft hele vejen igennem, når man samtidig tænker i energirigtighed. Men vigtigt er det at forstå, at det kan blive dyrt på mange måder senere, hvis man giver køb på indeklimaet.
Eksempelvis på skoler kan det blive noget nær katastrofalt, idet både børnenes IQ og deres aktuelle indlæringsevne falder drastisk i takt med dårligt indeklima og for lidt frisk luft i lokalerne. Det er ikke her, der skal spares, hvis danskerne igen skal være blandt de bedste uddannede i verden.
– Et påbud vil mange gange være lige præcis det skub, der skal til for at komme i gang med en fornuftig renovering eller planlægning, så der både opnås besparelser på elregningen og et godt indeklima nu og her samt på længere sigt.
– Vi hos LinkNordic er via vores faglige kompetencer, samt vores praktiske erfaringer, i stand til at hjælpe kunderne i byggebranchen til de afbalancerede og fremsynede løsninger – og samtidig kan vi lægge de rigtig gode argumenter på bordet over for kommunerne. Også rent økonomisk, ud fra de budgetter, der sætter rammerne.
– Generelt tænker alt for få i øvrigt på de muligheder, der ligger i Esco-udbud, som låser udgifterne fast i en periode fremover. Her vil man ofte kunne få meget ’foræret’, slutter Buster Nissen.
LinkNordic arbejder med modstrømsvekslere. Det har vist sig, at det var en klog strategi, med stort potentiale og langt større relevans på det danske marked, end mange havde regnet med. I dag lever LinkNordic allerede op til prognoserne for 2015-kravene.
|
|
|
Mest læste leverandørerFind en artikel |

