|

Når den hurtige løsning også er en vedvarende løsning
Sidste års strenge vinter gav mange huller i vejene, hvilket har givet ligeså mange huller i landets kommunekasser. Her er INSTAMAK kold reparationsasfalt fra Lauridsen A/S en enkel løsning på huller i vejene, da resultatet er lige så holdbart og stærkt som ny, varm asfalt.
Tekst af Mikkel Dissing Sandahl
Lauridsen A/S er grundlagt i 1992, hvor man fra at have lokaler i et nedlagt landbrug er vokset til at have tyve ansatte og 7000 m2 til lager og kontor i Varde by. Det primære fokusområde er kloakrenovering, hvor man fremstiller specielle, fleksible rørkoblinger, men virksomheden leverer både tætningssystemer, topringe, kegler og dæksler i genanvendeligt plast, som anvendes på brønde, samt højvandssikring, afløbsrender og asfaltprodukter.
Spar på det tunge udstyr
Med INSTAMAK reparationsasfalt består ens arbejdsudstyr blot af en kost, et hakkejern og en stamper, Hakkejernet bruges til at lave skarpe kanter, som forhindrer asfalten i at arbejde sig op. Direktør og grundlægger af Lauridsen A/S, Niels Arne Lauridsen, udtaler:
- I stedet for at de store asfaltbiler køres i stilling, når de små huller skal lappes, så kan man nøjes med en spand med INSTAMAK. Med reparationsasfalten kan du med småt udstyr nu hurtig og enkelt reparere frost og slaghuller i vejen. Denne form for vedligeholdelse gør det muligt at spare på økonomien og få bedre råd til de større og mere omfattende renoveringsprojekter. Vi har haft reparationsasfalten i fire år, og der er kommet et større og større behov – specielt de to sidste vintre har skabt mange huller i vejnettet, og her er det rart, at vi med INSTAMAK kan være med til at bringe kommunekasserne i plus.
Styrke som ny asfalt
- Vores reparationsasfalt er lige så holdbart som nyt asfalt, og derfor er det forkert at tale om en lappeløsning, da man stiller de samme krav som til den omkringliggende belægning – det er eksempelvis muligt at fræse i asfalten ved ilægning af et nyt slidlag. I det hele taget er INSTAMAK en velafprøvet og veldokumenteret løsning, der gennem en årrække har været anvendt på tyske autobahns og motorveje i Danmark. Produktet kan klare alle temperaturer fra minus 40 grader til plus 60, hvilket skulle dække alt fra Grønland til Sahara. Vi har faktisk leveret til Grønland, og de har netop genbestilt, så de må være tilfredse, fortæller Niels Arne Lauridsen.
Ingen problemer med fugt overhovedet
INSTAMAK giver flere fordele i forhold til varm asfalt, hvor man mindst skal bestille 1 m3, når der skal udbedres huller. Dette giver en masse spild, samtidig med det er svært at holde asfaltmassen varm, hvilket gør den ufleksibel.
- Reparationsasfalten er afhærdet over 24 timer og endnu hurtigere under tryk. Derudover anvender vi miljørigtige tilsætningsstoffer i bitumen, der fortrænger vandet fra hullet uden at en oliefilm vil være at spore. Vi har selv testet INSTAMAK ved at hælde en spand af vores asfalt ned i et hul fyldt med vand, og det har holdt fuldstændig perfekt efterfølgende, fortæller Niels Arne Lauridsen og fortsætter:
- Hos Lauridsen A/S kender vi vores produkter, og vil gerne levere god vejledning til vores kunder. Vi har bl.a. en gratis hotline, som vi frit stiller til rådighed. Vi er altid klar til at vejlede, så vi kan være en troværdig samarbejdspartner i det lange løb – og vi mener det derfor alvorligt, når vi siger ”- den bedste løsning”.
Afløbsrender giver nemmere vedligehold
Lauridsen A/S kan også levere afløbsrender til alle tænkelige formål. Virksomheden har et omfattende program i slagfast polyethylen til belastnings klasser A-B-C-D-E-F, hvor F kan klare tryk på op til 90 tons, hvilket bl.a. bliver anvendt i lufthavne. Niels Arne Lauridsen fortæller:
- Afløbsrender er meget oplagte at bruge på store parkeringspladser og lignende arealer. Anvender man afløbsrende systemet, opnår du en jævn overflade som er rart at færdes på. Derudover sparer man rørføringen og de er nemmere at vedligeholde, da det hele er synligt. Dybere render kan klare større regnmængder og er ydermere selvrensende, da større mængder vand skyller skidtet væk. Specielt i de her tider, hvor vi får større og større regnskyl, så er vores råd, at man ikke skal købe for småt, så man senere får problemer med at lede vandet væk.
|