|
Grøn asfalt vinder fremBæredygtige vejbelægninger er blevet populære hos de danske kommuner, der gerne vil have en grøn profil. Fordelene er mindre støj, et lavere CO2-udslip samt en reduktion af ressourceforbruget. Tekst af Mikkel Dissing Sandahl Ned med energiforbrugetSiden 1999 har Colas i Danmark reduceret energiforbruget til produktionen af asfalt med 9,7 % per produceret ton.Regionschef Steen Karlsen fra Colas udtaler: - Vi har igennem mange år haft fokus på bæredygtighed. Både med hensyn til at begrænse CO2-udledning, spare på ressourcerne og mindske trafikstøjen. Colas Gruppen har verdens største private forskningsafdeling inden for asfalt, der ligger i Paris. Hvis vores virksomhed skal fortsætte med at være førende på markedet, er grøn tænkning den eneste vej frem. Miljøtænkning under vores fødderHelt konkret har Colas udviklet produktet Climafalt, som kan fremstilles ved temperaturer, der er 30–40 grader lavere end tidligere.Det reducerer energiforbruget og CO2-udledningen og betyder samtidig et bedre arbejdsklima for medarbejderne, der håndterer den varme asfalt. Steen Karlsen fortæller: - Vores tiltag har alle udgangspunkt i, hvordan vi kan skabe nye asfaltprodukter, der kommer de fremtidige brugere og miljøet mest muligt til gavn. Når asfalt giver bedre livskvalitet
- Vi arbejder ihærdigt på at reducere støj, som er vigtigt, da det kan have indflydelse på folks sundhed og livskvalitet. Vi har derfor flere forskellige støjreducerende asfalter, som Rugosoft og Microville, der egner sig til forskellige situationer afhængig af trafikmængde, hastighed og trafiktyper. De nedsætter trafikstøjen med flere decibel i forhold til traditionel asfalt, fortæller regionschef Steen Karlsen. Støjreducerende asfalt giver en række fordeleMicroville er en specialudviklet åbengraderet asfaltbeton med en speciel kornkurve, som fremmer de støjdæmpende egenskaber. Microville og Rugosoft tilhører den nye generation af tynde støjreducerende slidlag (SRS). Ud over en markant støjdæmpning sikrer de to belægninger en god friktion samt minimering af vandopsprøjt fra køretøjer.
Steen Karlsen udtaler: - Microville mindsker støjudviklingen i kontaktfladen mellem vejbelægning og bildæk. Den har gode lysreflekterende egenskaber, og den kan udlægges med traditionelle asfaltudlæggere. Asfalten er velegnet som slidlag ved nyanlæg og vedligeholdelse af stærkt befærdede veje i byområder og stærkt befærdede landeveje og motorveje. Landsdækkende
- Med 7 asfaltfabrikker og 7 salgskontorer fordelt ud over landet er Colas Danmark praktisk taget landsdækkende. Vores 360 veluddannede medarbejdere i Danmark kender snart sagt hver en krog af landet, og vi hjælper meget gerne vores kunder med at finde en optimal løsning til ethvert behov inden for asfaltering, slutter Steen Karlsen af. |
|
|
Mest læste leverandørerFind en artikel |

