Vand skaber liv, hvis vi skaber de rigtige forudsætninger

Klimatilpasning, grøn vækst, øget funktionalitet i byggeriet - der er mange gode grunde til, at nutidens og fremtidens urban design indeholder grønne tage.

Af Dorthe Rømø

Som Stadsarkitekt Tina Saaby siger: "Grønne tage er meget mere end teknik og gode CO² regnskaber.

Det er også en mulighed for at skabe byliv og fællesskaber deroppe og det er muligheden for at skabe bygninger der har et andet arkitektonisk udtryk, bygninger der tænker over den "femte" facade."

For flyver vi en tur henover verdens storbyer, bliver vi mødt af det samme blinkende, sorte hav af asfaltjungler, som vi har skabt igennem de sidste hundrede år.

Byudvikling på bekostning af naturen. Richard M. Daley, Chicagos tidligere borgmester igennem 22 år, havde en vision om at vise, at det modsatte var muligt, at byer og natur kan sameksistere. Resultatet er i dag en grøn storby med over ½ mio. m² grønne tage.

Vi kan øge udnyttelsesgraden, funktionaliteten og herlighedsværdien ved at forvandle tagene til et anvendt areal som fx grønne parker, køkkenhaver eller smukke, grønne udsigter.

Hvad venter vi på, hvor ligger barriererne? Manglende viden? Stram økonomi? Manglende visioner?

”Både sidste års sommer og denne sommer har tydeligt vist os, at vi skal tænke nyt i forhold til, hvordan vi skaber flere grønne områder, der kan opsuge de store mængder vand.

Hvis vi samtidig kan skabe mulighed for at gå op på taget og plukke krydderurter til aftensmaden eller etablere en løbebane eller skibakke i grønne omgivelser, ja så har vi da for alvor skabt merværdi for borgerne og byen, ” siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.

Og jo, det koster ekstra at skabe grønne tage, men det er en investering, der kaster af sig i form af nye, attraktive arealer, og mulighederne er kun begrænset af de formål, de er designet til.

Vender vi blikket mod Singapore, Chicago eller London, er der kæmpe inspiration at hente som i resten af verden, for både teknik og viden findes til at skabe fantastiske løsninger.

Det potentiale skal vi udnytte. I København, mulighedernes by, en by i vækst, en by med øget lyst til investering, har vi visionerne.

Vi er parate til nytænkning i forhold til byudvikling. Og for at sætte gang i væksten fordrer det, at vi er parate til at sætte de nødvendige rammer, som Ayfer Baykal siger: ”Københavns Kommune har valgt at tage førertrøjen på, når det gælder grøn, bæredygtig, klimatilpasset byudvikling.

Vi er meget ambitiøse, når det handler om grønne tage, og indarbejder dem som en del af plangrundlaget i vores nye kommuneplan og i flere lokalplaner, bl.a. for Nordhavnen”.

Selvom grønne tage ikke er nogen ny opfindelse - faktisk har Skandinavien en århundrede lang tradition for grønne tage - så har filosofien om Green Roofs Infrastructure taget en helt ny verdensomspændende drejning i det 21. århundrede.

De fleste storbyer rundt om i verden har fået øjnene op for de værdier, der ligger i at udnytte dette hidtil henlagte areal. Således ser man i Toronto en løbebane omkring en taghave i 11. etage.

Hotelkæder verden over får deres egne, friske forsyninger af bær, grøntsager og krydderurter fra køkkenhaver på deres tage. Ford i USA opdagede for mange år siden, at de kan reducere deres regnvandsafledning med over 50 % ved at lægge et 40.000 m² grønt tag og derved halvere deres omkostninger ved den reducerede afledning.

I Danmark har filosofien efterhånden også vundet fodfæste. Mange kommuner får i disse år de grønne tage ind i deres planlægning, fx Svendborg Kommune, som har fastsat krav til grønne tage i et helt nyt byområde.

Århus Kommune får med Skejby Hospital et kæmpe, grønt tag, måske Danmarks største. Frederiksberg Kommune har krav til grønne tage i deres kommuneplan.

I Vand i byer regi er et tiplehelix projekt sat i gang. Projektet samler op på den viden, der allerede ligger rundt om i verden i forhold til vandhåndtering og der udføres målinger på eksisterende grønne tage.

Cykler man en tur rundt i København vil man opdage flere og flere grønne tage: 8-tallet i Ørestaden hvor et stort grønt tag skaber et stærkt arkitektonisk udtryk, SEB bankens grønne tag formet som en træbeklædt skulpturel trappe over en parkeringskælder skaber et spændende byrum. Dette tag føres videre over i det grønne tag på henholdsvis Rigsarkivet og Tivolis Congress Center og danner tilsammen en grøn botanisk korridor, der er tilgængelig for offentligheden. Et grønt tag på en andelsbolig forening i Birkegade skaber rammen om et fællesskab for bygningens beboer.

I København har vi også et par store, grønne tagprojekter i støbeskeen.

Dansk Industris bygning på Rådhuspladsen er projekteret med flere taghaver, FN’s byggeri i Nordhavnen er projekteret med et grønt tag. Amagerforbrændingen får et spændende grønt tag omkring en skibakke og illustrerer fint den flerfunktionalitet der kan tænkes ind i byggeriet. Modtagerplads og Miljøcenter i Nordhavn får en markant arkitektur med et grønt tag, der går i et med terrænet.

Flere skoler får grønne tage og giver muligheden for at skabe en fælles forståelse og læring af bæredygtigt byggeri. Rundt omkring finder vi fælleshuse, cykelskurer og carporte med grønne tage.

Til næste år får vi chancen for at få endnu større viden og inspiration fra hele verden. 

Danmark bliver vært for den næste verdenskongres om grønne tage (World Green Roofs Congress 2012). Kongressen vil samle verdens førende eksperter i grønne tage inden for urban design, arkitektur, landskab, videnskab og byplanlægning.

Bag værtskabet står Københavns Kommune og Miljøministeriet, sponsoret af bl.a. Realdania. Kongressen afholdes af Livingroofs.org.

http://www.worldgreenroofcongress.com/