Akustik som væsentlig parameter i byggeprojekter

Projekt Solhuset i Hørsholm er et godt eksempel på, hvor betydelige de bløde og somme tider usynlige parametre er, når et byggeri skal have et behageligt miljø for brugerne.

 

Det drejer sig om en integreret institution, som det er tanken skal danne rammen om mange børns udvikling i hverdagen, og som også skal understøtte de daglige aktiviteter med børnene. Her er akustikken en vigtig brik i puslespillet.

 

Faktisk er Solhuset et projekt, som efter sigende er Danmarks mest klimavenlige børneinstitution.


Den er blevet til i et strategisk samarbejde mellem Hørsholm Kommune, VKR Holding A/S og Lions Børnehuse – og med hensyn til de akustiske aspekter samt specielle hygiejniske egenskaber inde i bygningen er det noget, som firmaet Saint-Gobain Ecophon har stået for.


Praktiske lofter med god akustik

Area Sales Manager hos Ecophon, René Sjøberg, har bl.a. bidraget til projektet hvad angår de akustiske absorbenter. Han fortæller: - Det er vigtigt at tænke på indendørsmiljøet, hvor vi færdes sammen i mange timer, og hvor man let bliver belastet og påvirket af eksempelvis støj. Hos Ecophon har vi en række produkter, som i høj grad kan afhjælpe akustiske udfordringer,

 

- Vores produkter og vidensområde passer perfekt til et projekt som Solhuset, hvor man ud fra en særlig pædagogisk idé går meget op i indeklimaet som noget, der skal være behageligt for øje, øre og sind. Her kommer vi naturligt ind med en række produkter. Vi har eksempelvis monteret lydabsorberende vægpaneler, og særlige paneler med hygiejniske egenskaber til køkkenområdet.

 

- Wall Panel Super G er navnet på en vægabsorbent, som vi anvender sammen med  et lydabsorberende loft, for at opnå de bedste akustiske egenskaber i rummet, siger René Sjøberg.  Panelerne har en kerne af tæt glasuld, mens den synlige overflade er dækket af et slagfast glasvæv, forklarer René Sjøberg.

 

Visioner om de optimale omgivelser

- Visionen for Solhuset som børneinstitution er, at den skal give mere end den tager. Fra en tidlig alder giver bygningens arkitektur, indretning og materialer børnene mulighed for at udfolde sig, lære, og gebærde sig med omtanke for naturens ressourcer, uden at belaste miljøet unødigt. Humøret, atmosfæren og energien kommer i top hos børnene, understøttet af rigelige mængder dagslys, et sundt og behageligt indeklima og en god og venlig akustik.

 

- Det siges at være Danmarks mest klimavenlige børneinstitution, med fokus på klima, miljø og energi i børnehøjde, tilføjer René Sjøberg.

 

- Institutionen indeholder grupperum, gymnastiksal, værksteder, it-rum, sanserum og fælles spiserum. Områder, hvor der er stor og livlig trafik og aktivitet hver dag. Derfor bliver det særlig vigtigt, at her er godt at være.

 

- Af andre Ecophon-produkter vi har anvendt i projektet for at understøtte stedets pædagogiske idé, er Hygiene Performance. Det er et væg-til-væg lydabsorberende loftssystem, tiltænkt miljøer, hvor der er risiko for en vis grad af tilsmudsning, og hvor rengøring skal foretages med jævnlige mellemrum. Det skal materialerne i huset kunne tåle. Og de må også gerne gøre livet lidt lettere.

 

- Vi har selvsagt anvendt dette system i køkkenområdet. Således bliver her nemt at gøre rent, og snavset kan ikke finde ståsted. Det er et rigtig godt system til tørre miljøer, siger René Sjøberg.

 

Mindre støj

Renés hjertebarn er akustikken. – Til alle de større områder og til de mange skrå lofter, har vi til projekt Solhuset gjort flittig brug af vores Industri Ambit. Det er loftsplader, som er effektive absorbenter i lokaler, hvor man ønsker direkte opsætning uden synligt ophæng, siger han. – Efterklangen i rummene må højst være på 0,4.

 

Ecophon – en sund indvirkning på mennesker

I mere end 50 år har Ecophon arbejdet for at forbedre akustikmiljøet i kontorer, skoler, sundhedsfaciliteter, restauranter, fabrikker og andre lokaler. Et optimalt akustikmiljø med fokus på komfort, effektivitet og trivsel har en positiv indvirkning på indeklimaet.

 

- Men vi har også stor fokus på vores fælles miljø, fortsætter René Sjøberg. - Det betyder, at Ecophon bestræber sig på at reducere egen indvirkning på miljøet, ved at udvikle bæredygtige produkter. Her arbejder vi ud fra nogle klare miljømål.

 

 

- Ecophons akustikplader er i dag fremstillet af minimum 70 % genbrugsglas, og dét regner man med at kunne forøge endnu mere. Desuden ønsker Ecophon at øge andelen af vedvarende energi på fabrikkerne, fra ca. 30 % i dag til 60 % i 2020. CO2-påvirkningen skal reduceres med 20 %.

 

Et gennembrud i Ecophons bestræbelser i arbejdet mod et bedre miljø er den nye 3rd technology. Dette betyder, at bindemidlet i Ecophons akustikplader erstattes fra et traditionelt petroleumsbaseret, til et vedvarende, plantebaseret bindemiddel.

 

 Ecophons miljøgodkendelser

Siden 1995 har Ecophons produkter haft Svanemærket, og overholder dermed kriterierne og kravene fra Nordisk Miljømærkning omkring hele produktlivscyklussen fra råmaterialer til genanvendelse.

 

Ecophons akustiksystemer overholder kravene fra miljømærkningsnævn, samt byggeforsknings- og offentlige sundhedsorganisationer.

 

Det svenske Astma- og Allergiforbund har undersøgt Ecophons produkter med hensyn til stoffer, der eventuelt bidrager til allergiske reaktioner og anden irritation, og er kommet frem til, at forbundet kan anbefale Ecophons lydabsorbenter. Ecophon har produkter, der er certificerede og overholder de fleste strenge krav fra Dansk Indeklima Mærkning. De fleste Ecophon-produkter overholder udledningskravene fra Finlands førende informationscenter for byggesektoren, The Building Information Foundation RTS.

 
 
 
 

Find en artikel

BYGGEVAREKATALOG